Crypto Currency Price24H Changes
Bitcoin (BTC)
6030.68591044
-5.5%
Ethereum (ETH)
270.242361957
-15.39%
XRP (XRP)
0.2616186413
-13.47%
Litecoin (LTC)
52.3520199716
-11.82%
NEO (NEO)
15.1512209841
-18.92%

Anbefalet læsning


Bitcoin

Bedste guide til Binance – køb Monero, Verge og andre altcoins

Jeg har tidligere skrevet en guide om hvordan man køber den meget populære kryptovaluta IOTA. Det…

Hvad er Bitcoin og Blockchain?

I slutningen af 2008 udgav den anonyme person eller gruppe “Satoshi Nakamoto" en artikel omkring et elektronisk peer-to-peer betalingssystem. Dette system blev frigivet som open source i starten af 2009. Prisen på Bitcoin er i dag så volatil og høj, at mange er begyndt at interessere sig for selve mønten og teknologien. Bitcoin er den første kryptovaluta bygget på Blockchain-teknologien: Ingen mellemmænd, ingen banker og ingen stater der kontroller den. Dette har gjort Bitcoin ekstrem populær og brugbar. Det er jo genialt, at ingen udover dig selv kan kontrollere dine penge. Det har efterhånden vist sig, at Blockchain kan bruges til mange andre ting end blot valuta.

I slutningen af 2010 forlod “Satoshi Nakamoto" projektet, og Bitcoin er kun vokset siden. Rigtig mange bekymrer sig om identiteten på personen eller gruppen bag Bitcoin, men det er i princippet lige meget. Alle kan tjekke koden bag Bitcoin og ændre i den: det er jo open source! Derfor er det ikke et gyldigt kritikpunkt. Der er dog en masse andre kritikpunkter, men disse bliver behandlet i separate artikler på denne hjemmeside.

Mange oplever kun Bitcoin i form af en app eller et program på computeren, som kan sende og modtage Bitcoins. Bag facaderne ser det helt anderledes ud. Bitcoin netværket deler en kæmpe hovedbog )på engelsk: ledger), som hedder Blockchain. Denne hovedbog indeholder faktisk alle transaktioner lavet med Bitcoins, og det er offentligt. Hver transaktions legitimitet bliver kontrolleret af digitale signaturer. Har man adgang til private keys (en form for “adgangskode" til din adresse), så har man kontrol over midlerne din adresse – også kaldet for public key. Denne teknologi eliminerer helt muligheden for at trække pengene tilbage, og derfor er det ikke muligt at snyde andre ved at sende dem pengene først og trække dem tilbage. Dette kan man nemlig på de fleste moderne systemer – selv om der på deres hjemmeside står, at man ikke kan.

Det er desværre alt for kompliceret at forklare alt på forsiden, så jeg bliver nødt til at holde det kort. Hvis du er interesseret i at læse mere om Bitcoin, så har jeg skrevet et meget grundigt indlæg på hjemmesiden her. Du kan finde det ved at klikke på følgende: Bitcoin Information

Hvad er Ethereum og Smart Contracts?

I dag kan man næsten ikke komme uden om at snakke om Ethereum, hvis man nævner Bitcoin. På bare et år (igennem 2017) har Ethereum taget verden med storm. Mange mener, at det er en meget bedre erstatning for Bitcoin. Blockchain kan ikke kun bruges til valuta, som Bitcoin er et eksempel på. Nej, med Ethereum er det muligt at lavere decentraliserede applikationer. Dette betyder, at man kan lave små programmer, som kører på en Blockchain – uden at disse kan stoppes af tredjeparter eller ændres igen. Dette giver mange fordele i mange forskellige sammenhænge.

Med andre ord er Ethereum en platform baseret på Blockchain teknologien. Denne giver udviklere og almindelige mennesker muligheden for at smide de såkaldte decentraliserede applikationer op. Ethereum minder om Bitcoin på mange måder, men det er ikke det samme. Bitcoin bruges primært til at sende penge til hinanden, Ethereum – som du nok har gættet – kan bruges til meget mere. Dette leder os til ordet “Smart Contract", som er noget meget vigtigt, når man snakker om Ethereum.

Kort fortalt er sådan en kontrakt computerkode, der har muligheden for at facilitere ting som: udveksling af penge, aktier og andre værdigenstande. “Smart Contracts" bliver eksekveret, når bestemte forudsætninger og betingelser gør sig gældende. Det er ikke til at stoppe eller manipulere med. Dette udelukker derfor også muligheden for censur, svindel og meget andet.

Hvis du er nået så langt i teksten, så betyder det nok, at det er interessant. Mange synes, at det er interessant – og du kan blive meget klogere ved at læse mine artikler om både Ethereum eller Bitcoin. Jeg deler det op imellem de to, så du har muligheden for at sortere ved at klikke på “Artikler om Bitcoin" eller “Artikler om Ethereum" i menuen i toppen af siden.

Bedste opbevaring: Bitcoins, Ethereum og kryptovaluta

Rigtig mange spørger mig om, hvordan man køber Bitcoins, Ethereum og de andre kryptovaluta samt hvordan man bedst opbevarer dem i en wallet. Jeg har af denne grund skrevet en del dedikerede indlæg om det, som du sikkert vil synes godt om. Jeg behandler emnerne: public key, private key, sikkerhed, opbevaring, wallets, hardware wallets og meget andet. Du har måske allerede styr på et par af begreberne, men det er stadigvæk meget vigtigt at sætte sig ind i det hele. Det er trods alt dine penge, det drejer sig om.

Leder du derfor efter mere information om wallets til Bitcoins (eller de andre, såsom Ethereum), så skal du ikke lede længere. Jeg har som sagt skrevet et indlæg præcis om det. Du kan læse det her:Bedste wallets til Bitcoin, Ethereum og andre kryptovalutaer.

Hvor køber man så Bitcoin og Ethereum (eller de andre)?

Mange stiller sig selv det spørgsmål, og det kan jeg godt forstå. Der findes tusindvis af sider, hvor du kan købe Bitcoin. Heldigvis har jeg samlet en masse erfaringer ind, heriblandt mine egne. Disse erfaringer bruger jeg, når jeg skriver artikler på hjemmesiden. Kommer der et nyt troværdigt sted, så vil du høre om det her. For mange er det heller ikke nok med at pege dem i den rigtige retning, derfor har jeg også lavet trin for trin guides til at købe kryptovaluta.

Har du fået lysten til at købe kryptovaluta? Jeg har skrevet en guide til en meget populær tjeneste her: Køb Bitcoins, Ethereum, Bitcoin Cash i Danmark med kreditkort. Har du allerede prøvet den side, så kender jeg heldigvis et par gode alternativer til køb med kreditkort eller bankoverførsel: Gode steder at købe Bitcoin med kreditkort (alternativer).

Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær opdateret

Det er meget tidskrævende at holde sig opdateret omkring kryptovaluta og lignende. Heldigvis har du mig til at gøre det for dig i form af at skrive artikler og besvare spørgsmål. Jeg ville derfor sætte pris på det, hvis du tilmeldte dig mit nyhedsbrev. Så får du opdateringer, og jeg får +1 på listen. Deal? (Psst.. det koster dig ikke noget)