Bedste tracking apps til Bitcoin og kryptovaluta
Bitcoin, Ethereum, Generelt

Bedste tracking apps til Bitcoin og kryptovaluta

Bitcoin er ikke længere den eneste interessante kryptovaluta. Der er faktisk mere end 1000 forskellige, og hvis man har penge i mange af dem, så kan det hurtigt blive til en udfordring at holde øje med dem alle. Til at imødekomme dette behov, så er der blevet lavet en del hjemmesider og apps til at tracke valutaerne. Det er relativt nemt at gøre det på computeren, men mange efterspørger apps. Derfor fokuserer denne artikel udelukkende på apps. Skulle der være behov for hjemmesider (ikke apps), så må I skrive en kommentar i kommentarfeltet om det.

2 super gode apps til at tracke dine kryptovalutaer

De fleste hvis ikke alle findes til både Android og iOS. Personligt har jeg kun brugt én af dem, men resten af listen er baseret på anbefalinger fra andre danskere på Facebook. Det er med andre ord ikke tilfældige apps, jeg skriver på. Kender du en rigtig god app, så skriv endelig i kommentarfeltet i bunden af denne side 🙂

Delta

Denne er min favorit. Normalt bruger jeg ingen apps til noget, der har med krypto at gøre. Jeg valgte dog at prøve Delta for sjov, og det er en ekstrem god app. Jeg kan godt lide designet, og den fungerer bare. Meget simpel interface, og du kan ikke tage fejl af, hvad du skal indtaste hvor. Imens jeg skrev denne artikel fandt jeg ud af, at man kan opgradere til en pro-version for ca. 60 kr. om måneden. Det giver dig lov til at have flere porteføljer. Jeg har personligt ikke haft brug for det, idet jeg slet ikke kendte den feature.

Fordele / features:

  • Meget simpel oversigt, og du kan se fortjeneste/tab meget hurtigt
  • Mulighed for at tilføje specifikke coins til “watch list”
  • Over 2000 forskellige kryptovalutaer
  • Mulighed for at tracke enhver ICO
  • Detaljeret analyse af kryptovalutaer
  • Meget nemt at tilføje transaktioner
  • Du kan fratrække fra din beholdning
  • Få notifikationer om din beholdning

Blockfolio

Rigtig mange anvender Blockfolio, og det er også en meget brugbar app. Den har sådan set alle de samme funktioner som Delta, men efter min mening er den ikke lige så “clean”. Blockfolio er mere populær en Delta på nuværende tidspunkt, men jeg kan sagtens se potentialet for at Delta overtager dens plads.

Fordele / features:

  • Oversigt over din portefølje
  • Notifikationer om pris
  • Se grafer og ordrebogen
  • Få de seneste nyheder om kryptovaluta
  • Over 2000 kryptovalutaer
  • Der tilføjes ofte nye kryptovalutaer
  • Understøtter over 30 børser
  • Se værdien af din portefølje i over 30 valutaer

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *