Mange har desværre problemer med at gennemskue, hvordan man laver en SEPA-overførsel. Det skyldes nok, at vi ikke anvender det i Danmark. Derfor har vi lavet en guide til SEPA-overførsel.

SEPA står for Single Euro Payments Area og er en type bankoverførsel mellem EU-lande. Det er meget billigere at sende med SEPA end med traditionel wire-transfer. Priserne for en SEPA-overførsel ligger typisk på 20 kr., men kan sagtens være lavere fra bank til bank.

Følg vores guide til SEPA-overførsel

Det er vigtigt at forstå, at en SEPA-overførsel er en udenlandsk overførsel, og derfor skal du finde “Udenlandsk overførsel” eller “Overførsel til udlandet” i din netbank. Du skal selvfølgelig også have oplysningerne klar, som du finder under “Deposit EUR” på din exchange. Udenlandsk overførsel ser således ud (jeg har set rigtig mange bankers interface, og i ca. 90% af dem jeg har set, ser det sådan ud som på billedet):

Modtager: Navnet på den virksomhed, der skal modtage pengene. Typisk er dette angivet i oplysningerne.

IBAN-nummer: Indtast det angivne IBAN-nummer. Du kan tjekke, om det er korrekt her.

BIC-kode: Denne kan være skrevet som enten BIC eller SWIFT, og skal indtastes som den står.

Overførselstype: Standard overførsel

Beløb: Det beløb du har valgt inde på din exchange, skal dog ikke altid vælges på forhånd. Det SKAL være i EUR.

Betalingdato: Du vælger.

Til betaling af: Her indsætter du dit reference-nummer, angivet kode eller note.

Pas på andre gebyrer

Der er også andre gebyrer forbundet med at handle med kryptovaluta end bare SEPA-overførselsgebyr og børsgebyr. Der er også valutakurser samt valutamarginaler, man skal være opmærksom på.

Vi har lavet en gebyrberegner til køb af kryptovaluta. Den hjælper dig med at gennemskue, hvad du reelt kommer til at betale for en transaktion på en kryptobørs. Den kan også anvendes til almindelige børser som DEGIRO.

Hvis du kender til andre gebyrer eller tips, så skriv det gerne i kommentarfeltet 👇