Har du spørgsmål eller kommentarer til beregning af gebyrer, så må du meget gerne skrive en kommentar i bunden af denne side 👇
Gebyrer ved kryptovaluta handel 😔
Når du handler kryptovaluta eller køber Bitcoin, så er det vigtigt at være opmærksom på alle de gebyrer, der forekommer. Det er bestemt ikke nok bare at kigge på, hvad børsen tager.
Følgende gebyrer er relevante at kigge på:
- Prisen for en bankoverførsel til et andet EU-land (også kaldet SEPA overførsel)
- Prisen for at veksle danske kroner (DKK) til Euro (EUR) (også kaldet valutamarginalen)
- Prisen for at veksle Euro (EUR) til Bitcoin (BTC) eller lignende (også kaldet trading fee, som regel taker fee)
Find din banks gebyrer
Du kan finde ud af, hvad det koster at sende penge til udlandet ved at kigge på din banks hjemmeside. De fleste banker tager enten 0 kr. eller 20 kr. for sådan en overførsel. Kig efter ordet “SEPA”.
Valutamarginal kan du finde ved at søge på “valutamarginal [din bank]”, og du vil få én ud af to mulige resultater:
- Marginalen er i procent, dette kan du bruge i vores beregner
- Marginalen er i kroner, og du skal lige regne den ud i procent (marginal / (valutakurs * 100)) * 100
Du kan f.eks. se Nordea’s valutamarginaler.
Find din børs’ gebyrer
Det er normalt meget nemmere at finde din børs’ gebyrer i forhold til din banks gebyrer.
Normalt står det et sted, når du er logget ind. Ellers kan du altid søge på “[børs] fee schedule”. Her skal du så kigge på “taker fee”, da de fleste handler med markedsordrer i stedet for limit ordrer.
Gode børser har normalt et gebyr på 0,5-1% for lav volumen. Dette betyder, at det kun bliver billigere, når du handler mere. Kigger du på danske børser, er vi oppe på omkring 4-6%.
Hvorfor er det vigtigt?
Det er vigtigt, fordi du meget nemt kan komme til at betale en alt for høj procent i gebyr for en lille handel. Gebyrer løber hurtigt op, hvis man ikke holder øje med dem. Det gør sig specielt gældende, hvis man ikke handler for store beløb.
Hvis det er din første gang, du handler, kan du overveje, om du ikke bare skal købe Bitcoin med kreditkort – i sidste ende kommer du ikke altid til at betale mere (afhængig af parametrene i vores beregner.
Hvis du synes emnet “at spare penge” er spændende, så har vi artikler om gratis SEPA overførsler og gratis Bitcoin overførsler.
6 Responses
Jeg har 14,76 btc som sidder fast på blochcain,jeg har nogle der hedder scamhelpers.com til at hjælpe mig og de skriver at jeg skal købe bitcoin for 300000kr for at confirm udbetalingen. Ved I om det er korrekt.
mvh. Flemming
Hej,
Beklager det sene svar, men der er tale om svindel.
Hej ville høre din mening om, og handle på crypto.com eller cex.io? Jeg tænke på, det mest ærlig, og kundevenlig? Økonomisk og er det til og stole på?
Hej “London”,
Du kan med fordel læse om hvor det er fordelagtigt at købe Bitcoin og kryptovaluta her. Der gennemgår vi de forskellige muligheder.
Hej
Jeg har været udsat for svindel med bitcoin handel med bitcoinmarketscap kender du nogle advokater eller andre der kan tilbyde assistance – sagen er anmeldt til politi i dk de gør intet. Beløbet er caa 1,5. Mio DKK.
Anders
Hej,
Ud fra hvad vi kan læse online, så er der (som du allerede ved) tale om svindel. Der er oftest ikke så meget at gøre i disse tilfælde end at advare andre folk her og på Trustpilot.