Falsk email: “Vi har lagt til 65,928.17 DKK til din konto”

Det er vigtigt for mig, at folk ikke falder for disse fupemails fra forskellige fiktive Bitcoin wallets og børser. Derfor laver jeg en artikelserie om falske Bitcoin-relaterede emails.

BitcoinTrader er ikke ægte.

De falske emails fra BitcoinTrader

I denne omgang kigger vi på emails, hvor emnet har følgende variationer:

  • “Vi har lagt til 65,928.17 DKK til din konto”
  • “Vi har tilføjet 52 148,10 DKK til din konto”

Afsendernavnet plejer at være et af følgende:

  • “BitcoinTrader”
  • [dit eget navn]

Emailen plejer at indeholde et eller flere af følgende afsnit:

  • “Dette er en automatisk besked, der informerer dig om din nuværende Bitcoin-saldo på din konto.”
  • “Den første betaling er klar til bekræftelse”
  • “Kære kunde, Tak fordi du deltog i vores Bitcoin-program. Vi vil gerne informere dig om, at din bitcoin bonus nu er tilgængelig og klar til at blive trukket tilbage.”

Hvad skal man gøre?

Først og fremmest, skal du ikke klikke på links i emailen. Du vil kun få flere lignende fupemails. Ved at klikke på et link, bekræfter du, at din email eksisterer, og du rent faktisk tjekker din indbakke (eller endda din spammappe).

De fleste lytter til ovenstående råd og lader være med at reagere på emailen. Nogle lytter dog ikke og bruger argumentet “Jamen, jeg kan huske, jeg havde noget med Bitcoin at gøre i 2012, og så har jeg glemt alt om det! Måske er det, det!“. Her kan jeg fortælle dig, at du tager fejl.

Emailen antyder, at dine Bitcoins udløber, og dette er teknisk set umuligt.

Hjælp, jeg er blevet snydt!

Hvis du er blevet snydt af folkene bag BitcoinTrader eller lignende, så del meget gerne dine erfaringer i kommentarfeltet 👇. Det kan være, at du kan få hjælp af andre i lignende situation!

Hvis du ønsker at komme i gang med investering i Bitcoin, kan du læse vores investeringsguide til Bitcoin.

Vil du dele din mening?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *