Bitcoin svindel er desværre blevet et stort fænomen i Danmark efterhånden. Vi vil meget gerne undgå at folk bliver snydt, og derfor opdaterer vi løbende denne oversigt. Brug derfor nedenstående muligheder:

Køb kryptovaluta med kort, bank eller Apple Pay (oprettelse med MitID)
Køb kryptovaluta med kort, bank eller MobilePay

Hvis der mangler noget på listen, eller du har brug for hjælp, kan du skrive en kommentar i bunden af artiklen.

Typiske former for Bitcoin svindel

Disse er de mest typiske former for Bitcoin svindel:

  • Phishing (lær at spotte falske emails)
  • Falske wallets og exchanges
  • Falske ICO’er
  • Ponzi og pyramidespil
  • Malware
  • “Pump and dump”
  • Cloud mining

Listen over Bitcoin svindel målrettet danskere

Der vil i denne liste skelnes mellem “advarsel” og “svindel”, da det ikke altid er helt klart, om der er tale om svindel eller misforståelse.

Advarsler

  • Bitcoin Code

Svindel

Hvilke danskeres navne er blevet misbrugt?

Følgende danskere har fået deres navn misbrugt i forbindelse med Bitcoin investeringer. De fleste af dem har slet ikke købt Bitcoin.

  • Mads Mikkelsen
  • Peter Ingemann
  • Chili Klaus
  • Nikolaj Coster-Waldau
  • Jes Dorph
  • Anders Matthessen

Identitetstyveri ved Bitcoin svindel

Ikke nok med at du mister dine penge, så er du også et potentielt offer for identitetstyveri! Dette betyder faktisk, at konsekvenserne ved at blive et offer for Bitcoin svindel er meget større, end du tror.

Svindlerne ender nemlig med at have alle dine oplysninger som:

  • Kopi af pas
  • Kopi af kørekort
  • Fulde navn
  • Adresse
  • Lønseddel
  • Bankoplysninger
  • Adgang til bankkonto (i værre tilfælde)
  • Adgang til telefon (i værre tilfælde)

Med disse oplysninger kan de oprette forskellige konti i dit navn og udføre andre handlinger, som du (potentielt) kommer til at være ansvarlig for. Det er derfor ekstremt vigtigt at være opmærksom på at dette sker. Det sker faktisk uden at mange opdager det. Hvis du mistænker, at du er offer for identitetstyveri, skal du anmelde det til politiet med det samme.

Et eksempel på, hvad svindlerne gør, er at de opretter konti på børser for at handle med dine penge.

Identitetstyveri ved privat handel

Identitetstyveri sker desværre stadig i dag, vi gennemgår, hvordan din identitet bliver stjålet og hvordan du undgår det.

Det er i dag meget populært at handle (købe eller sælge) Bitcoins privat. Det går ud på, at to personer aftaler en kurs: A overfører fiat (rigtige penge) til B, og B overfører kryptovaluta til A. Lyder meget nemt – dog ikke i praksis. Desværre er det i mange tilfælde muligt at trække fiat tilbage, mens personen der har sendt kryptovaluta ikke kan gøre noget. Af denne grund beder mange købere eller sælgere om at se den anden parts ID. Det kan være pas, kørekort eller sygesikringskort. Denne praksis har fungeret i lang tid, uden de helt store problemer. I de store Facebook-gruppe er der et par personer med en del handler, og de er som udgangspunkt til at stole på. Da man handler over nettet, skal den ene part jo sende en digital kopi af ID, og her har et par personer fået øje på en nem måde at stjæle andre folks identitet.

Derfor skal du passe på!

En del medlemmer af en gruppe på Facebook har meddelt, at de har været i forhandlinger med en person. Herefter er de blevet bedt om at sende en kopi af deres ID for at bekræfte deres identitet. Få minutter efter er modtageren ikke længere mulig at få kontakt med. Hovsa! En tilfældig person har nu et kopi af dit ID – det er ikke godt. Nu tænker du sikkert: Hvad kan man overhovedet bruge det til? Rigtig mange ting. Jeg vil ikke nævne dem her, fordi folk vil få gode idéer. Dog vil jeg nævne, hvad det umiddelbart bliver brugt til i dette tilfælde (ud fra observationer).

Efter du har sendt dit ID, så sletter personen sin profil og opretter en ny en i dit navn. Herefter kontakter personen købere/sælgere og prøver at snyde dem. Typisk vil denne person blive bedt om at bekræfte hans identitet. Her bruger han så dit ID til at bekræfte identiteten på en fake profil af dig. Du når måske ikke at tænke dig om, før rigtig mange mennesker er blevet snydt af “dig”, og politianmeldelserne flyver ind. Selvfølgelig er det ikke dig, men det ved offeret desværre ikke.

Sådan kan du undgå det

Meningen med dette indlæg er ikke, at du skal være bange for identitetstyveri og være paranoid. Min hensigt er at opfordre folk til at passe på. Jeg handler personligt som udgangspunkt ikke privat, da der ikke er nogen grund til det for mig. Hvis jeg skulle gøre det, så ville jeg under ingen omstændigheder sende en kopi af mit ID, men det kan man kun tillade sig, hvis man er aktiv i et community. Hvis du absolut skal sende dit ID til en person, så overvej følgende: Har mange tillid til personen? Er personen meget aktiv og handler ofte? Hvis du kan svare nej til mindst ét af spørgsmålene, så lad være med at sende en kopi af dit ID. Hvis du absolut vil gøre det alligevel, så sørg for at få et vandmærke på. Det er en halv gennemsigtig tekst, som du selv bestemmer.

Dette “trick” bruger jeg altid, når jeg skal oprette mig på exchanges. Det lykkes ikke hver gang, men man kan ofte aftale med dem, at hvis man følger deres uskrevne regler om vandmærker, så kan de få det igennem. Det kræver lidt teknisk viden at gøre det (meget lidt), men kan være tiden værd. Du behøver dog ikke at gøre det (som udgangspunkt), hvis det er en person, du stoler på. Har du sølvpapirshatten på som jeg, så sender du aldrig kopier af personfølsomme oplysninger på email, kryptér det eller send det som minimum i en beskyttet .zip-fil. Jeg vil dog sige, at det ikke er altid, at det er muligt at gøre.

Hvis skaden er sket

Hvis skaden allerede er sket, så er der nogle ting, du kan foretage dig for at minimere skaden. Jeg kan forestille mig, at du har en form for pligt til at minimere skaden – derfor skal du følge nedenstående anvisninger, som minimum. Problemet er desværre ikke et nyt problem i Danmark, og Digitaliseringsstyrelsen har skrevet en guide til, hvad du skal foretage dig i sådan et tilfælde. Jeg vil dog komme ind på deres og mine egne punkter i denne artikel.

  1. Anmeld det til politiet – med det samme. Hvis de ikke tager dig seriøst, så skal du bede dem om at gøre det og eventuelt “notere” det, hvis de kan.
  2. Kontakt aftaleparten. Ham eller hende, der er blevet snydt af falske dig, skal du have fat i og få det meddelt.
  3. Kontakt en advokat. Hvis situationen er meget slem, så anbefaler Digitaliseringsstyrelsen, at du kontakter en advokat hurtigst muligt.
  4. Overvej at få et nyt personnummer. I særlige tilfælde kan du få et nyt personnummer (CPR-nummer).
  5. Lav et opslag på Facebook om det. Hvis du normalt handler eller har handlet i en Facebook-gruppe, så kom med en advarsel om problemet. Så vil folk sandsynligvis ikke blive snydt af personen, der udgiver sig for at være dig.
  6. Lær af dine fejl.