Partnerfinansieret indhold

Kryptovaluta Staking

Få din opsparing til at vokse mens du HODL'er

Lær hvordan du kan få passiv indkomst med din kryptovaluta igennem staking. Selv hvis du ikke ved, hvad staking er, så er denne guide noget for dig.

Staking med kryptovaluta

Introduktion til staking

Staking har meget med Proof of Stake (PoS) at gøre, og det er et meget mindre energikrævende alternativ til mining. Det involverer det at have kryptovaluta liggende på en wallet for at understøtte funktionaliteten af en given blockchain. Hvis vi skal forklare det simpelt, så går det ud på at låse sin kryptovaluta i et bestemt stykke tid for at få kryptovaluta som belønning.

For at sammenligne med noget mere virkelighedsnært kan vi nævne, at man for nogle år siden kunne sætte 100.000 kroner ind på en konto og få et garanteret positiv rente, hvis man låste pengene i minimum 2 år.

I rigtig mange tilfælde kan man stake direkte fra en wallet. Der er dog en række platforme, hvorfra du også kan stake. Dette er meget nememre, og så har du alting samlet ét sted. Dette vil være denne guides fokus.

Her kan du stake kryptovaluta

Handel med kryptovaluta indebærer høj risiko. Historiske afkast er ikke udtryk for fremtidige afkast. Minimum 18 år.

Proof of Stake og staking

Hvis du ved, hvad mining er, så ved du allerede, hvordan Bitcoin fungerer og dermed også Proof of Work (PoW). Det er nemlig måden hvorpå transaktioner bliver grupperet i blokke. Disse blokke bliver derefter sat sammen i form af en “kæde”, og dette danner ordet blockchain eller som du nok kan se: en kæde af blokke. Minere kæmper om at udregne meget komplicerede matematiske regnestykker. Den første miner, der løser regnestykket får lov til at tilføje transaktioner til den næste blok.

Det er klart, at Proof of Work fungerer meget godt til at holde netværket sikkert. Det er jo netop blevet designet til det formål og ingen andre. Du kan dog nok allerede godt se, at der er en række problemer med dette. Eksempelvis den store mængde af unødvendige regnestykker, der bliver løst. Dette bruger jo rigtig meget strøm.

Man burde kunne løse problemet omkring sikkerhed på en mere elegant måde. Lad os introducere dig for Proof of Stake. Hvis vi skal forklare det helt simpelt, som vi har gjort øverst på denne side, så er det som det følgende: Du låser dine coins eller kryptovaluta (din “stake”), og så får du belønninger i form af kryptovaluta.

Den lidt længere forklaring er: Du låser dine coins (din “stake”) i et bestemt stykke tid. Herefter vælgen protokollen, hvem der får belønninger og hvornår. Dette er helt tilfældigt, men man kan forøge sine chancer ved at stake højere beløb.

Mange mener, at staking er med til at gøre kryptovalutaer mere skalerbare. Det er også en af grundene til, at Ethereum har valgt at skifte fra Proof of Work (mining) til Proof of Stake (staking).

Ordet “staking”

Bemærk dog at ordet “staking” eller “stake” ikke kommer fra kryptovalutaernes verden. Nej, på engelsk betyder det nemlig den sum penge du risikerer, når du satser på noget eller lignende. Det bliver til en risiko, fordi man kan miste ens stake, hvis man ikke opfører sig efter protokollens regler. Dette kaldes i nogle tilfælde slashing.

Hvor Proof of Stake stammer fra

Proof of Stake er ikke en ny, magisk opfindelse. Nej, det blev opfundet tilbage i 2012, hvor Peercoin introducerede konceptet for første gang. Denne kryptovaluta blev introduceret med en hybrid konsensusmekanisme – altså en kombination af både Proof of Stake og Proof of Work. Proof of Work blev anvendt til at mine de første mange coins, hvorefter denne blockchain overgik til Proof of Stake.

Peercoin er ikke så kendt i dag. Skal man nævne et godt eksempel på en Proof of Stake valuta, så er dette Dash. Denne har eksisteret i lang tid, og den er meget aktuel i dag.

Delegated Proof of Stake

For at gøre tingene endnu mere komplicerede, så kan vi også nævne Delegated Proof of Stake (DPoS). Denne version af staking udkom tilbage i 2014 og blev opfundet af Daniel Larimer. Den første blockchain, der anvendte DPoS var BitShares. I dag er der mange flere, der anvender DPoS. Vi vil nok tro, at den mest kendte er Tezos, hvor staking hedder baking.

DPoS gør det muligt at delegere dine stemmer (dit antal coins) til en anden person, så denne kan stemme på vegne af dig. Stemmerne bliver brugt til at vælge aktører, der skal opretholde konsensus på blockchainen og sørge for at den virker, som den skal. Den aktør, man har delegeret sine stemmer til, får belønningerne (“rewards”). Denne skal så sørge for at distribuere dem til dem, der har delegeret til pågældende. Det sker ikke automatisk for alle blockchains, og det er muligt at blive snydt her.

Fordelen ved DPoS er selvfølgelig, at man kan opnå konsensus med mindre nodes. Netværkets performance bliver bedre, men decentraliseringen bliver mindre. Tænk på dengang, hvor Satoshi mente, at én CPU var én stemme. I dag er der mining pools, så det koncept er helt ødelagt, og Bitcoin er overhovedet ikke så decentraliseret som man kunne ønske.

De nodes eller aktører, der er udvalgt til at opretholde konsensus hedder “validating nodes” eller “validators”. Disse stemmer på forskellige forslag. DPoS fungerer faktisk som demokratiet i Danmark. Du giver din stemme til en politiker, som så skal sørge for at kæmpe for dine sager i Folketinget (sådan cirka!).

En reaktion

  1. Hej med Jer

    Kan I ikke lave en guide til hvordan,
    man stakinger når ens Krypto er på en Ledger Nano S Plus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Køb kryptovaluta

Køb kryptovaluta hos Firi, hvor du får lave gebyrer. Du får også gratis opbevaring af kryptovaluta.

Handel med kryptovaluta indebærer høj risiko. Historiske afkast er ikke udtryk for fremtidige afkast. Minimum 18 år.