Som vi tidligere har skrevet, er krypto-junglen en svær størrelse at navigere i. Der er uendeligt mange handelsplatforme og lige så mange meninger om, hvor det er sikkert og usikkert at handle. Det laver danske Lunar nu om på.

De har netop lanceret Lunar Block – en dansk platform, der gør det enkelt og gennemsigtigt at handle krypto. Og så hjælper de dig endda med, hvordan du skal indberette det til Skat. Lettere bliver det ikke at være krypto-ejer!

Lunar er en dansk fintech-virksomhed i hastig vækst. Du kender dem måske bedst som den digitale bank, hvor du både kan få gratis konto og kort. Og det er i den samme app, du nu finder Lunar Block. Her får du altså muligheden samle hele din økonomi i én app.

Download Lunar-appen her 

Derfor skal du vælge Lunar Block

For det første er Lunar Block utroligt simpelt at bruge. Efter at have oprettet dig som kunde hos Lunar tager du en test om krypto. Det sker for, du forstår, hvilke risici der er forbundet med krypto-handel. Består du, er du til gengæld klar til at blive sluppet løs på platformen på få minutter.

Her er det indtil videre muligt at købe fem forskellige valutaer, men fremadrettet kan vi nok forvente at der kommer flere på platformen. Lige nu kan du handle med: Bitcoin, Ethereum, Dogecoin, Polkadot og Cardano. 

Og det er nu, det for alvor bliver smart. I Lunar-appen køber du krypto direkte fra mobilen. Du behøver altså ikke oprette en wallet og en key, som det kræves mange andre steder. Du har dem ganske enkelt stående i appen sammen med resten af dine penge. Slut med at smide sin key – og potentielle formue – i skraldespanden.

Det betyder også, at du ikke skal bekymre dig for, om du kan trække dine penge ud igen.

I Lunars app har du hele tiden et overblik over, hvad du har stående, hvor meget din portefølje er steget eller faldet – og så kan du købe og sælge, når du vil.

Billige gebyrer og laveste pris

Når du handler på Lunar Block får du tilmed den lavest mulige handelspris. De samarbejder nemlig med tre af de største kryptobørser; Coinbase, Kraken og Bitstamp. Når du placerer en ordre i Lunar-appen, søger de efter den bedste pris blandt de tre børser, og det er dén pris, du betaler.

Handelsomkostningerne hos Lunar Block er også nogle af de absolut laveste på markedet. Du betaler afhængigt at dine kundeforhold mellem 1-2,5% i handelsgebyr, når du køber og sælger kryptovaluta gennem Lunar Block. Men det er til gengæld også det. Ingen meningsløse omkostninger som overførselsgebyrer, vekselgebyrer, spredningsgebyrer eller oprettelsesgebyr.

Når året går på hæld, og du skal opgøre, hvad du har vundet eller tabt på dine krypto-handler, kommer Lunar Block dig endnu engang til undsætning. Lunar Block er som sagt en dansk platform, og det betyder også, at de har en særlig indsigt i at hjælpe dig med at indberette den rigtige Skat.

Mod slutningen af året modtager du automatisk en oversigt over dine handler. Sammen med den følger en guide til, hvordan du indberetter det korrekt hos Skat. Det skulle gøre det muligt at klare dén opgave på et par minutter.

r opmærksom på risici

Krypto er en digital valuta, som hverken er udstedt, garanteret eller reguleret af banker eller offentlige myndigheder. Derfor får du ikke samme forbrugerbeskyttelse, som du får med eksempelvis aktier og værdipapirer, der er regulerede finansielle produkter. Det gælder hos Lunar Block såvel som hos alle andre krypto-platforme.

For at handle på Lunar Block, er det til gengæld et krav, at du er kunde hos Lunar. Det betyder, at Lunar, modsat andre tjenester, har kontrol over, hvor pengene til krypto-handlerne kommer fra – og på den måde minimerer de risici for ulovligheder.

For at holde sikkerheden i top er det heller ikke muligt at overføre dine krypto-valuta fra andre tjenester til Lunar Block.