Hvis du vil have dig en hurtig oversigt over dine muligheder, så tag et kig på ovenstående liste. Disse er troværdige Bitcoin børser, og du handler som regel med bankoverførsel.
Coinbase Pro: Gebyr op til 0,5%
Kraken: Gebyr op til 0,26%
Bitstamp: Gebyr op til 0,5%
Du kan handle på de fleste børser ét sted, hvis du bruger Coinigy.
Terminologi på en Bitcoin exchange
Jeg er klar over, at nybegyndere også vil læse dette indlæg, og derfor kan brug af ord godt virke forvirrende. Derfor vil jeg forklare, hvad de forskellige ting betyder – så det er nemmere at forstå indlægget for nybegyndere.
Exchange: Børs, handelsplatform, kryptovalutas NordNet.
Wallet: Der hvor du opbevarer din kryptovaluta, her tales der ikke om din wallet inde på exchangen, altså en ekstern wallet.
Withdrawal Fees: Hvis du skal have Bitcoin ud af en børs og ind på din wallet, så er det vigtigt at du ved, at der er gebyrer på dette. Disse gebyrer kaldes for “withdrawal fees”.
Fiat: Ikke bilmærket, men traditionelle valutaer som DKK, EUR, USD, etc.
Confirmations: Antal gange en transaktion er blevet bekræftet af det respektive blockchain-netværk.
KYC: Know Your Customer, en del af lovgivning, der kræver, at du indsender dine dokumenter, informationer, mm.
Gebyrer: Troede du, det var gratis at handle på en exchange? Nej. Heldigvis har de fleste gebyrer på under én procent.
Leder du efter en bestemt valuta?
Der findes rigtig mange exchanges, og det er ikke nemt at finde rundt i dem. Hvis du leder efter en meget specifik valuta, som de store spillere ikke har et marked for, så kan du altid stille et spørgsmål i kommentarfeltet 🙂
Tjek eventuelt CoinMarketCap – de har typisk en oversigt.
Advarsel om opbevaring på exchanges over længere tid (Eksempel: Mt.Gox)
Det er sket før, og det kan ske igen.
Engang blev en meget stor exchange hacket, og mange mennesker mistede deres penge. Af denne grund er det super vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser omkring opbevaring af kryptovaluta.
Det er som udgangspunkt ikke 100% sikkert at have sine penge stående på en exchange, fordi du skal stole på exchangens sikkerhed.
Du kan dog stadigvæk stå for din egen sikkerhed ved at vælge den rigtige Bitcoin wallet.