CPH Crypto anmeldelse og guide

I løbet af de sidste par dage har jeg fået annoncer fra både NPinvestor.com A/S og CPH Crypto på Facebook. Derudover har jeg set, at folk har spurgt ind til CPHcrypto.com på Facebook. Jeg har set, at der sker noget, men ikke rigtig fundet andet information end flere kopier af deres pressemeddelelse. De har faktisk kopieret deres pressemeddelelse og brugt den som annoncetekst på Facebook.

Hvad er CPHcrypto.com?

De er en ny skandinavisk broker til alle dem der handler med kryptovalutaer. I deres pressemeddelelse beskriver de sig selv som “deep discount crypto broker”. De planlægger at lancere deres service i maj 2020. CPH Crypto er en del af Nasdaq OMX børsnoteret selskab NPinvestor.com A/S (NPINV).

Hvilke gebyrer tager de?

De skriver på deres hjemmeside, at du har ultra lave gebyrer. Du kan vælge at betale ned til 0,04% per handel eller betale et fast månedligt gebyr på 39 USD svarende til omkring 270 kr. Handler du derfor for over 9.750 USD om måneden, kan det bedre betale sig at betale de faste månedlige gebyr til 39 USD frem for at betale “ned til” 0.04% per handel. I deres pressemeddelelse skriver de dog, at det er fast 0,04% eller de 39 USD om måneden (hvorimod “ned til” fremgår på deres hjemmeside).

Følgende spørgsmål er stadig ubesvarede:

  • Hvad man kan minimum handle for?
  • Er der tale om 0,04% per handel eller ned til 0,04% per handel?
  • Hvilken valuta handler man i, og er der gebyrer for konvertering?

Sammenlignet med Kraken, ser gebyrerne meget fornuftige ud. Du skal handle for 2.500.001 USD om måneden for at få 0,04% i maker gebyr på Kraken (med et taker gebyr på 0,14%). Hvis der er tale om en dansk service, hvor du kan købe Bitcoins og andre kryptovalutaer med 0,04% i gebyr, ligemeget hvor meget, du handler for, så er det perfekt!

Graver man lidt på deres side, kan man finde produkter, hvor man kan købe et månedligt abonnement til 59 USD om måneden eller et årligt abonnement til 499 USD eller 42 USD om måneden med følgende fordele: “Commission-free trading, Ultra low spread, Unlimited trades”. Er der tale om en fremtidig ændring af de 39 USD, eller har man bare glemt at fjerne det?

Hvad er der specielt ved CPHcrypto.com?

De skriver på deres hjemmeside, at alle indskud er forsikrede af et verdenskendt forsikringsselskab (hvilket?). Dette betyder normalt, at hvis virksomheden bag går konkurs, så er dine penge ikke tabt. Dette er ikke noget, alle kryptobørser og brokers har. I andre tilfælde er der tale om en forsikring på fiat (danske kroner, dollars, euro, etc.), men ikke kryptovalutaer. Det bliver spændende at se, hvad der er forsikret og med hvilke begrænsninger, det er forsikret. Derudover er det selvfølgelig også spændende at se, hvilket forsikringsselskab de samarbejder med.

Der står i deres første blogindlæg også, at de ikke vil tjene deres penge på at have et højt spread, som nogle af deres konkurrenter angiveligt gør.

Hvordan laver jeg en konto hos CPHcrypto.com?

På nuværende tidspunkt er det desværre ikke muligt at lave en konto hos dem, da de stadigvæk er i gang med at forberede deres lancering. Du kan dog skrive dig op på en venteliste til invitationer på deres hjemmeside her.

Hvem står bag?

Som nævnt tidligere i artiklen, er det NPinvestor.com A/S, der står bag. CPHcrypto.com hører dog under CPH Crypto A/S. Følgende personer er involveret:

  • Jan Andersen, CEO
  • Martin Lykke, Head of Products
  • Jesper Bender, Head of IT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *