Jeg kan godt lide at finde huller, smutveje og lifehacks. Overførsel med SEPA har altid været en gebyræder. I den forbindelse har jeg undersøgt, om det er muligt at købe Bitcoins og andre kryptovalutaer med lige præcis 0% i gebyrer.
Hvordan skal man dog gøre det, hvis det ikke skal være kontant handel med en privatperson? Det har jeg valgt at finde ud af, og om jeg overhovedet kunne få 0% i gebyrer.
Problem 1: Prisen for SEPA overførsel
Det er meget nemt at sende en SEPA overførsel til en exchange, men det koster 20 kr. at sende og er ikke straks. 20 kr. er relativt meget, specielt hvis vi skal ned og have 0% i gebyrer, og det er hele vejen igennem.
(Hvorfor kan de danske banker tage 20-40 kr. for en SEPA overførsel, svarende til cirka €2,69 – mens udenlandske banker kun tage €0,09, altså 28 gange mere i gebyr som minimum?)
For at løse dette problem, så vil jeg forsøge at anvende app’en ved navn Revolut. De tilbyder (nu begrænset) gratis overførsel med SEPA igennem deres app, hvis du har en verificeret konto derinde.
[cta href=”/go/revolut/”]Opret konto hos Revolut – spar på SEPA[/cta]
Jeg har haft app’en i et stykke tid. Man tanker sin konto op via kreditkort eller bankoverførsel.
Problem 2: Valutakurser (DKK til EUR) i forbindelse med SEPA overførsel
Nu kommer vi til problem nummer 2, og her er der oftest meget skjulte gebyrer. Man tænker normalt ikke over, at der er gebyrer på valutakurserne, når du skal have vekslet fra DKK til EUR.
Grunden til at man overhovedet skal have vekslet til EUR er, at exchanges ikke modtager DKK. Jeg vælger at bruge Jyske Bank som eksempel. Deres referencekurs for d. 14.12.2017 er 7,4432.
Jeg er dog usikker på, om det er dens kurs, der vil blive vekslet til (da salgskurs altid er højere end købskurs: når du sender penge, så betaler du mere; når du modtager, får du mindre).
En anden fordel ved Revolut er, at de lover den direkte valutakurs (Interbank FX rate). Igennem Revolut blev jeg trukket 7,4410 kr. pr. EUR. På min kvittering står der 7,4382 kr. pr. EUR, men det skyldes sikkert oprunding og at jeg kun prøvede med €10 i dette eksempel.
Forskellen mellem bankens referencekurs (jeg er ikke sikker på, om du får det til den kurs) og Revoluts egentlige kurs er 0,037%.
Problem 3: Gebyrer på exchanges
(2020 opdatering: Børserne har ændret prisstruktur lidt, så det er muligt at lave det samme trick og få et gebyr på 0,26% – stadig en meget lille procent! GDAX hedder heller ikke GDAX mere, men Coinbase Pro. Find flere oplysninger på siden Bitcoin børser)
Nu vil jeg tage og sammenligne to meget kendte exchanges: GDAX og Bitstamp. Førstnævnte har 0% maker fee, men har deposit fee på €0,15. Den anden har 0,25% fee og gratis deposit.
Bitstamp sender også gratis dine Bitcoins ud, og det gør GDAX også.
Jeg har lavet beregninger, der viser, hvornår du vil få de absolut laveste gebyrer i hvilket scenarie. Bemærk at der er tale om småpenge, så begge exchanges er fine nok – men jeg har beregnet det for sjov.
Optimal exchange ved køb på under €60 med overførsel via SEPA
Med ovenstående udgangspunkt er det optimalt at vælge Bitstamp, hvis du skal handle for mindre end €60. Dette skyldes. at Bitstamps 0,25% fee vil være lavere end GDAX deposit fee på €0,15. Du kommer samlet set op på max €0,15 i gebyrer.
Optimal exchange ved køb over €60 med overførsel via SEPA
Når du kommer over €60, så kan det bedre betale sig med GDAX, hvis man laver limit orders og betaler maker fee på 0%. Du kommer altså samlet set til at betale €0,15 i gebyrer.
Er det ikke ligegyldigt?
Jo, det er ligegyldigt 🙂 Hvorfor spare 20 kr. på en SEPA overførsel? Du kan i princippet bare tage GDAX til at starte med, du sparer maksimalt én krone på at tage Bitstamp i nogle tilfælde. Det afhænger super meget af præference og oppetid.
GDAX er meget ofte nede, og Bitstamp er altid oppe. Er det derfor vigtigt for dig at kunne tilgå dine penge (som egentlig ikke burde stå på en exchange) hele tiden, så er Bitstamp en bedre idé end GDAX.
Metode: Der blev testet med €10, de kom samme dag til Bitstamp. Inde på Bitstamp var gebyret €0,025 for at købe Bitcoins eller Ethereum. Havde jeg valgt at sende dem til GDAX, så ville gebyret have været €0,15. Jeg har dog under alle omstændigheder sparet gebyret for SEPA-betalingen – og det gik meget hurtigere. Jeg kom altså af med 0,25% her, det kan man næsten runde ned til 0%.
32 Responses
Måske værd at nævne at Revolut ikke virker med Kraken mere. (Da der nok er en slat der vil prøve det.)
Revolut virkede! Tog lang tid men det virker. Tak
Hej
Har du haft held med at lave en overførelse fra Revolut til en exchange?
Jeg har prøvet med Coinbase/GDAX, men det fejler med beksenden “Beneficiary is not allowed”
Hej Nicolaj,
Jeg kom til at skrive forkert SWIFT, og så fik jeg også den besked.
Fandt ud af at jeg ikke havde aktiveret min Revolut euro account
Profile > Account Details > Euro og klik Activate
Efter dette virkede det. Ellers tak for tippet 🙂