Crypto Currency Price24H Changes
Bitcoin (BTC)
3738.63217001
5.37%
XRP (XRP)
0.3611394179
8.55%
Ethereum (ETH)
104.173542773
9.68%
Litecoin (LTC)
30.942428359
5.88%
NEO (NEO)
7.0081530432
7.54%
Sådan spotter du falske Bitcoin emails
Bitcoin, Ethereum, Generelt

Sådan spotter du falske Bitcoin emails

Har du fået en email fra en Bitcoin-relateret hjemmeside? Vil du vide, om den er ægte? Hvis du kan svare ja til minimum ét af de to spørgsmål, så er du havnet det helt rigtige sted. Som altid har mine artikler afsæt i noget fra virkeligheden. En person spurgte, om en mail han havde modtaget var ægte. Jeg fik tilladelse til at bruge hans eksempel, og det har jeg valgt at gøre – for at hjælpe jer (læserne) med at spotte falske Bitcoin emails. I dette scenarie er det angiveligt en email fra Bittrex (en børs).

I denne artikel tager jeg udgangspunkt i billedet for oven. Der er 5 røde bokse med et tal ud fra hver. Det er hvert punkt i denne artikel med forklaring af, hvorfor der er sat en rød boks om den pågældende tekst. Jeg kan allerede fortælle, at disse 5 punkter afslører, at den pågældende mail er falsk. Man kunne nøjes med ét!

Punkt 1: Der mangler navn

Når du modtager en ægte email, så har du som regel opgivet dit fulde navn. Derfor bør dit navn også fremgå i emailen. Hedder du Peter Madsen, vil der så stå “Hello Peter Madsen,” eller “Dear Peter Madsen,”. Hvis din email indeholder “peter.m” (eksempelvis), så kan det godt stå som “Hello peter.m.” – og det er et tegn på, at det er en falsk mail! Med mindre dit brugernavn derinde selvfølgelig er “peter.m”.

Punkt 2: Unødvendigt stort bogstav

Der er ingen grund til, at de skriver “Update” med stort bogstav. Falske emails indeholder typisk grundlæggende grammatiske fejl, og derfor er dette endnu et punkt man skal være opmærksom på.

Punkt 3: Adressen

Hvis man meget hurtigt kigger på URL’en, så ser den rigtig nok ud. Man vil dog hurtigt opdage, at der mangler en skråstreg “/” mellem .com og 1. Dette giver ingen mening, og i sådan nogle mails laver man ikke fejl som disse.

Punkt 4: Adressen (fortsat)

Kigger man videre i URL’en, kan man også hurtigt se, at der er tale om en “.ml” side. Disse domæner er gratis, og derfor anvender “hackere” dem. Domænet i dette tilfælde er faktisk com17[…]54.ml, og subdomænet er bittrex.

Punkt 5: Grammatisk fejl

Det er desværre (for afsenderen) gået for hurtigt med at skrive den pågældende email, og den markerede sætning er totalt grammatisk forkert. Tænk på, at det er en professionel hjemmeside, der sender mailen! Derfor må den være fake.

Listen er ikke udtømmende

Imens jeg har skrevet denne artikel, har jeg allerede opdaget et par fejl mere, men jeg har gennemgået de mest væsentlige. Der er andre måder, hvorpå man kan tjekke om en email er ægte. Ovenstående 5 punkter er dog 5 meget nemme punkter, og det er vigtigt at kunne spotte sådan noget i alle sammenhænge.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *